Bæredygtighed

Her kan du læse mere om, hvordan Aros Lights arbejder med bæredygtighed.

 

Ligesom med mange andre produkter bruges der ressourcer i produktionen af lamperne, i emballagen og fragten fra os til dig. Vi arbejder hver dag for, at gøre vores forretning så bæredygtig som muligt.

Certifikat for donerede træer

Én lampe - Ét træ

Growing Trees Network FoundationFor hver lampe vi sælger, bliver der plantet et træ. Det gør vi gennem vores samarbejde med Growing Trees Network Foundation, der opretter nye Folkeskove i Danmark i samarbejde med Naturstyrelsen og de lokale kommuner.

Vi synes det er vigtigt at sætte fokus på Danmarks klimaudfordringer, og vi tager vores miljøaftryk alvorligt. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof blandt andet fordi træer hele tiden vokser og oplagrer CO2. En forudsætning for, at træ er et miljøvenligt råstof er, at vi bevarer skovarealer. 

Vi er stolte af at være med til at bidrage til oprettelsen af nye Folkeskove i Danmark. Det er ikke kun godt for klimaet, det er også med til at sikre vores rene drikkevand, flere levesteder for vores planter og dyreliv samt nye områder til dit og mit friluftsliv.

Du kan læse mere om Growing Trees Network Foundation her.

 

Vores forpligtelser

Vi forpligter os til, at plante ét træ for hver lampe vi sælger.

Vi forpligter os til altid at søge at mindske miljøpåvirkningen fra vores produktion af lamper.

Vi vil fremme produktionen af bæredygtige lamper, så vores kunder kan nyde håndlavede danskproducerede lamper på ansvarlig vis.

Tilbage til toppen