Tænk naturen ind i hjemmet og gør lamper til en aktiv del af din indretning

Personlig stil

Det vigtigste er, at du omgiver dig med ting, som du godt kan lide. For eksempel er jeg helt vild med mine nye cognac-farvede spisebordsstole, der passer fantastisk sammen med mine lamper i træ fra Aros Lights. Vi har alle en personlig stil, som vi skal være tro overfor. Derfor handler dette blogindlæg ikke om, hvordan du skal smide alle dine ting ud, og erstatte dem med nye. Det handler i stedet om, hvordan du tænker naturen ind i hjemmet og gør lamper til en aktiv del af din indretning.

En undervurderet spiller

Pas på med at undervurdere lamper i din indretning. Lamper kan godt virke som en undervurderet spiller, men en lampe kan give enormt meget personlighed. De kan tilføje det helt rette twist til netop din personlige stil og bolig. Ja, en lampe kan faktisk gøre forskellen på om dit hjem er interessant eller ej. Dermed ikke sagt, at du nu skal gå ud og investere i dyre designer lamper, renovere dit hus og optimere hele dit hjem i forhold til belysning. Jeg mener blot, at det absolut ikke skader, at tænke belysning og udtryk ind i de valg, du tager. Og hvorfor så ikke tage et lidt grønnere og mere miljøvenligt valg, når du nu alligevel er i gang?

Moderne med natur

Det er meget moderne, hvis du byder naturen ind i indretningen. Det er også noget, som jeg selv arbejder med. Jeg elsker naturen, og det giver mig ro, når jeg går en tur udenfor i naturen. Derfor giver det også mening, at tage nogle af de elementer, der er med til at give mig ro, og integrere dem i min egen indretning. Overvej om det også giver mening for dig.

"Så hvorfor ikke lege lidt med lamper af træ?" har jeg nok tænkt.

Det er ikke kun materielt, der er vigtigt. Det skal også vore dansk lampedesign. Et ekstra plus er, når det også er moderne designer lamper, der ikke koster en bondegård. At noget er dyrt betyder ikke, at det er bedre end noget andet. Det er blot et udtryk for markedseffekten. Vælg de lamper og belysning, der giver mening for netop dig og dit hjem!

Spisebord og arbejdsplads, hvor jeg sidder sammen med Andreas, og håndlaver lamper. Her er vi omgivet af grønne planter, der er med til at give ro og koncentration.

Udvælgelse af de helt rigtige lamper

Når du skal udvælge nye lamper til dit hjem, bør du gøre dig nogle overvejelser. Lamperne skal passe sammen med de ting, du har i forvejen, være dansk lampe design og give den rette belysning. For mig duer det for eksempel ikke, at mine lamper er pangfarvede, fordi resten af min indretning er inspireret af naturen og jordnære varme farver. Jeg synes, at disse farver er hyggelige, rare og stilfulde – og det er det udtryk, jeg gerne vil have frem i min indretning. Tænk derfor over, hvilket udtryk du gerne vil have frem i din indretning. Mine lamper til stuen er naturligvis også inspireret af denne stil. Mine stuelamper er noget af det første mine gæster ser, når de kommer ind i mit hjem, og jeg har aldrig fået så meget ros for mine lamper, som nu. Før var det bare en selvfølgelighed, at der hang nogle lamper, der gav noget lys. Nu er de pludselig blevet til en aktiv del af min indretning – og jeg elsker det!

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort

Tilbage til toppen