Kreativt design med træ

Hos Aros Lights elsker vi at arbejde kreativt med træ. Der er uendelige muligheder, når det kommer til at arbejde med træ. Ikke nok med at der er hundredevis af forskellige træsorter, så findes der også massere af forskellige anvendelsesmuligheder og designløsninger. Vi har specialiseret os i træ, da det er vores helt store passion.

Kig rundt i dit eget hjem! Jeg vil vædde med, at du også har træ i dit hjem. Måske har du et trægulv, et træbord, en træhylde eller noget helt fjerde? Træ er en integreret del af vores hverdag, skjult som funktionelle ting eller møbler, der bliver brugt hver dag – igen og igen. Hvorfor ikke også anskaffe dig en lampe i træ, så det hele passer sammen og går op i en højere enhed? Du kan se vores udvalg af lamper her.

Designprocessen

Når vi laver nye lamper gennemgår vi typisk en del processer og steps. Det gør vi for at sikre os, at kun de bedste løsninger bliver til salgbare lamper. Helt overordnet og groft kan vi inddele vores designproces i 3 simple steps:

  1. Step: Tegninger
  2. Step: Prototype og tests
  3. Step: Produktion
Skitse af firkantet lampe i træ

Tegninger 

Nye idéer starter altid med en skitse, som derefter kan finjusteres til en pænere tegning. Når du får ting skrevet ned (eller i dette tilfælde tegnet), bliver det lynhurtigt tydeligt, hvorvidt det er en god idé eller ej. Samtidig er det også nemt at justere ved at flytte rundt på stregerne.

Prototype og tests

Når vi er tilfredse med tegningen laver vi en hurtig prototype i papir eller pap. Det giver en meget mere håndgribelig visuel effekt, og giver os et fingerpeg om, hvordan lampen vil se ud, når den er færdig, og hvilken størrelse, der passer godt. Derefter laver vi en ny prototype af træ, hvor vi blandt andet tester, at træet kan bøjes på den ønskede måde. Vi tester også en masse andre ting, så vi er sikre på, at lampen kan holde til dit hverdagsliv.

Produktion

Det sidste step består i, at vi begynder at håndlave de færdige lamper. Det sker kun, hvis prototypen af træ godkendes, hvilket kun sker, hvis den lever op til vores krav om æstetisk udseende, håndterbarhed, sikkerhed, miljøvenlighed og holdbarhed.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort

Tilbage til toppen