Bæredygtigt design

Tidløst design

Hos Aros Lights stræber vi efter et bæredygtigt design. For os betyder et bæredygtigt design, at vores lamper passer ind i indretningen i længere tid, og ikke lader sig udskifte på grund af skiftende trends. Med andre ord tilstræber vi et tidløst design. For os er træ det ultimative tidløse design. Træet er 100% naturligt og bionedbrydeligt. Træet har naturlige årer og farver, og bliver derfor ikke en del af de skiftende trends inden for farve. Vi ønsker et stilrent og enkelt udtryk i vores lamper, som passer til hverdagen i dag – og forhåbentlig om mange år.

Bæredygtig produktion

Bæredygtigt design handler ikke kun om designprocessen, men også de mange andre processer der indgår, når vi laver lamper. For eksempel har vi også tænkt bæredygtighed ind i produktionen. Vi håndlaver alle lamperne selv, og ved nogle af lamperne gør vi det pr. ordre for eksempel med vores Sif lampe. Det betyder, at vi aldrig har et stort varelager, men kun har de materialer, vi har brug for. Intet går til spilde, og vi har aldrig lamper, der skal smides ud eller på udsalg, fordi vi ikke får solgt dem.

Bæredygtig distribution

I forhold til distribution sender vi vores varer med posten. En måde vi har forsøgt at gøre dette mere bæredygtigt er ved, at sørge for, at vi sender forholdsvis lette pakker. På den måde belaster vi miljøet mindst muligt, og gør også postbuddets arbejde lidt nemmere.

Bæredygtigt træforbrug 

Sidst men ikke mindst bidrager vi til et cirkulært forbrug af træ. Det gør vi ved at donere penge til, at der bliver plantet et nyt træ for hver lampe vi sælger. Det er vigtigt at bevare skovarealer af mange grunde. Blandt andet for at sikre os rent drikkevand i mange årtier fremover, men også for at bibeholde natursteder og områder, som vi kan færdes i. Du kan læse meget mere om disse initiativer her.

Flere initiativer

Vi håber, at vi med tiden kan sætte endnu flere bæredygtige initiativer i værk. Vi vil gerne bidrage med godt dansk design, der ikke kun handler om skønhed og funktionalitet, men også om bæredygtighed og god samvittighed. Det tror vi, kommer os alle til gavn i det lange løb.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort

Tilbage til toppen